LÆS MERE OM:
SKRÆDDERSYEDE RAPPORTER
Formuerapportering
Assure’s kerneydelse er rapporter, der giver dig overblik over den samlede formueportefølje på tværs af konti, depoter og øvrige engagementer.
Assure har udviklet et unikt rapporteringsværktøj, som overvåger og varetager rapportering af kundens værdipapirer og leverer konsoliderede rapporter på tværs af kapitalforvaltere og banker. Overblikket og den løbende rapportering danner et solidt grundlag for en uafhængig vurdering af dine investeringsresultater.
Selv om du skifter formueforvaltere ud eller tilføjer nye, forbliver din rapporteringsstruktur og rapporteringsformat uændret.
Størstedelen af rapporterne kan du selv hente i vores onlinetjeneste Mit Assure præcis når det passer dig.
Assure’s formuerapporter
Formuerapporter, du selv kan generere i Mit Assure
Beholdningsoversigt:
Viser den samlede beholdningsværdi over alle værdipapirer, der ligger i depoter inklusive vedhængende renter. Du kan vælge at se beholdningen pr. en hvilken som helst dag bagud i tid.
Transaktionsoversigt:
Viser alle køb og salg af værdipapirer, renter, udbytter og corporate actions for den periode, du ønsker at se.
Performanceoversigt:
Viser afkast i given periode, delt op på børskurs, valutakurs, udbytte og renter. Performanceoversigten viser afkastet i kroner og procent samt i relevante risikonøgletal.
Rapport over fordeling af aktiver:
Viser den samlede formue fordelt på aktier, obligationer, alternative investeringer og kontanter.
Fælles for Assure’s formuerapporter er, at du kan generere dem for valgfri periode
og for valgfrie porteføljer via Mit Assure.
Du har også mulighed for selv at definere visningen af rapporterne, så de passer til dit behov.
Assure Alternatives
Assure Alternatives er din dedikerede partner inden for alternative investeringer. Vi er stolte af at være forvaltere af specialiserede feeder fonde, der fungerer som broer til udvalgte general partners. Vores ekspertise og engagement sikrer, at dine investeringer bliver varetaget med omhu og professionalisme.
Vi specialiserer os i management af alternative investeringsfonde og har skræddersyet vores feeder fonde til at fungere som en effektiv kanal til udvalgte general partners. Dette giver vores investorer adgang til nøje udvalgte investeringsmuligheder, der passer til deres unikke behov og risikotolerance.
Vores feeder fonde er designet til at fungere som en direkte vej til investeringer i alternative aktiver. Disse fonde er omhyggeligt struktureret for at maksimere afkastet og samtidig minimere risikoen. Vi arbejder tæt sammen med erfarne general partners, der er eksperter inden for deres respektive områder, hvilket sikrer, at dine investeringer er i trygge hænder.
Vi forstår vigtigheden af gennemsigtighed og tillid i verdenen af alternative investeringer. Derfor er vores engagement i at levere førsteklasses service og information af høj kvalitet uundværligt. Vores erfarne team står altid til rådighed for at besvare dine spørgsmål, tilbyde rådgivning og sikre, at dine investeringer udvikler sig i overensstemmelse med dine forventninger.
Er du klar til at udforske verdenen af alternative investeringer med tillid? Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe en strategi, der passer til dine unikke investeringsmål. Assure Alternatives er her for at styrke dine investeringer og åbne døren til nye og spændende muligheder.
Alternative investeringer tilbydes via selskabet Assure Alternatives A/S, CVR 42611433. Selskabet er FAIF registreret ved Finanstilsynet.
Du kan se Assure Alternatives privatlivspolitik ved at klikke her: Privatlivspolitik
DU KAN OUTSOURCE FORMUEADMINISTRATION TIL OS
Family Office Service
Velhavende familier outsourcer formueadministration til Assure.
Vi håndterer al administration, der vedrører familiens formue. Vores assistance omfatter betaling af regninger, bogføring og servicering af formueforvaltere, revisorer og advokater. Plus hvad du ellers har brug for af administrative ydelser.
Assure udfører alle typer bogføringsopgaver og controlling, der vedrører formuer. Den serviceydelse benytter private velhavere sig af.
Vi har lavet en FAQ om Multi Family Office til dig, der er i tvivl om, hvornår det er relevant at outsource formueadministration.
KUNDEUDTALELSE:
Henrik Rosendahl, ejer privat holdingselskab, bestyrelsesformand i Rosendahl Design Group.
”Det en kæmpe aflastning at have et eksternt family office”
SÅDAN GØR ASSURE
Grundlaget for Assure’s formueoverblik
I Assure samler vi de eksterne forvalteres transaktioner i vores eget porteføljestyringssystem. Vi har automatisk opkobling til data fra 35 banker i Danmark og udlandet. Dagligt modtager vi transaktions- og beholdningsfiler fra depotbankerne. Vi indhenter selv kurser fra eksterne kilder og dermed beregner vi selv den samlede porteføljeværdi.
På den måde sikrer vi, at aktiver bliver værdiansat ens på tværs af porteføljer. Vores metode er også sikkerhed for, at dit afkast og din risiko beregnes ud fra de samme parametre. Dermed er det muligt at levere et overblik på tværs af dine formueforvaltere. Og det gør det muligt at sammenligne forvalterne på tværs via relevante nøgletal.
Aktiv eller passiv forvaltning?
Vi måler forvalternes afkast mod et reelt investérbart alternativ i form af omkostningseffektive ETF’er og indeksfonde. Disse markedsinstrumenter matcher de investeringsrammer, som det enkelte mandat indeholder. Dermed kan vi levere et overblik over den aktive forvaltnings performance på et objektivt grundlag. Du kan direkte se, hvad du har fået i afkast mod det, du kunne have opnået ved investering i dit benchmark.
Vi måler afkast efter alle omkostninger – både i porteføljen og benchmarket – dermed kan du se, om du over tid opnår value for money af din forvaltning.
Ønsker du investeringsrådgivning?
Formueforvaltning via Assure Fondsmæglerselskab A/S
En del af vores kunder efterspørger investeringsrådgivning på baggrund af det overblik over deres formue, som Assure’s formuerapporter giver dem. De kunder henviser vi til vores søsterselskab Assure Fondsmæglerselskab A/S.
Assure Fondsmæglerselskab yder i 100 procent uvildig investeringsrådgivning. Deres team af rådgivere er specialister i porteføljeforvaltning inden for omkostningseffektive ETF’er og i indeksfonde.
Tilsammen tilbyder Assure Fondsmæglerselskab og Assure en 360 graders formuebetjening inklusiv etablering af en meget omkostningseffektiv portefølje.
I vores pressemeddelelse kan du læse mere om vores samarbejde med Assure Fondsmæglerselskab.
Assure’s ydelser er 100 procent uafhængige.
Vi varetager KUN din interesse.
HVAD KOSTER FORMUERAPPORTERING?
Assure’s priser
Prisen for Assure’s services afhænger af formuens kompleksitet.
Formuens størrelse i sig selv har ikke betydning for vores pris.
Vi beregner din pris ud fra:
- Antallet af værdipapirer og sammensætning mellem noterede og unoterede værdipapirer i porteføljen
- Antallet af banker og depoter
- Antallet af løbende transaktioner
- Hvilke administrative ydelser, vi skal levere