JOB I ASSURE WEALTH

Senior Family Officer til Multi Family Office

Kan du yde uvildig sparring til velhavende familier med en kompleks formuestruktur?

Har du erfaring med at arbejde tæt sammen med advokater, revisorer, banker og kapitalforvaltere?

Er du god til at etablere langvarige kunderelationer?

Så har vi et interessant job til dig.

Om os

Assure er et Multi Family Office, hvor vi servicerer private velhavere, fonde og familiekontorer med en lang række ydelser inden for formuerapportering, administration og økonomi.

Vi oplever kundetilgang og har derfor brug for en Senior Family Officer, som kan servicere velhavende familier med alt fra sparring omkring bankmæssige forhold, regnskabsmæssige problemstillinger og investeringsallokering.

Vi har kontor i Hellerup og er en arbejdsplads med frokostordning, massageordning, mulighed for hjemmearbejde og generel fleksibilitet.

Du får 7 nære kollegaer i vores Family Office-team.

I vores artikel ”Hvad er et Family Office” giver vi et indblik i, hvad ydelserne i et Family Office indebærer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Sparring omkring familiernes finansielle forhold
  • Sparring omkring potentielle investeringer, samt gennemgang af investeringscases, herunder udfyldelse af KYC-dokumentation.
  • Koordinering med advokater og revisorer i forbindelse med generationsskifte, ægtepagt eller testamente
  • Regelmæssig gennemgang af kunders likviditetsmæssige behov
  • Klargørelse af kundepræsentationer
  • Administrative opgaver omkring åbning af bankkonti, godkendelse af betalinger, oprettelse af engagementer i nye banker mv.

Om dig

  • Du har finansiel baggrund og en relevant videregående, teoretisk uddannelse
  • Du kender bankverdenen indefra, og har tidligere arbejdet med velhavende familier, ideelt set som Assistant Private Banker fra en Private Banking Elite-funktion.
  • Du er udadvendt og nyder at opbygge og pleje kunderelationer
  • Du arbejder struktureret og tilsikrer opgaver løses inden for en given deadline
  • Du trives med en varieret hverdag, der byder på små og store opgaver initieret af kundernes aktuelle behov.

Lyder dette som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores CFO, Jonas Reinholdt Kristensen på tlf +45 25 94 46 31.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Ansøgning:
Søg via Jobindex QuickApply

Assure A/S
Philip Heymans Allé 29, 2.
DK-2900 Hellerup