JOB I ASSURE WEALTH
IT-student til Assure Wealth

Drømmer du om at prøve kræfter med at omsætte din uddannelsesmæssige erfaring til praksis? Kan du se dig selv indgå i et rummeligt og uformelt arbejdsmiljø sammen med flere andre studerende? Ønsker du muligheden for – med de rette bidrag – at påvirke IT-udvikling, processer og teknologivalg? Så har vi muligvis det rette job til dig.
Assure Wealth er en Fintech-virksomhed, der via egenudviklede applikationer skaber fremtidens uvildige formueoverblik på tværs af banker og kapitalforvaltere. Vi hjælper vores kunder med at forstå og følge op på deres investeringsunivers. Vi modtager data fra omkring 30 fremtrædende finansielle institutioner i ind- og udland, som vi bearbejder og udstiller i vores kundeportal.
Vi søger en IT-studerende, der er interesseret i at deltage i den løbende videreudvikling af vores softwareløsninger. (Bemærk: ønsker du at have praktik hos os, skal du have haft studiejob hos os i semesteret forud for din praktikperiode). Vores software er baseret på Microsoft.NET platformen, og vi arbejder med et mix af udviklingsmetodologier og værktøjer, ud fra den aktuelle situation vi befinder os i.
Du vil indgå i vores udviklingsteam med mulighed for direkte sparring omkring dine opgaver med CTO og øvrige kolleger i virksomheden. Vi har pt flere studerende ansat og har også løbende haft stor succes med at fastansætte flere studentermedhjælpere efter endt uddannelse.
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være 15 timer om ugen men med mulighed for fleksibilitet efter aftale, både med hensyn til mødetider og arbejdsmængde.
Vi har kontor i naturskønne omgivelser i Nivå, ca. 30 minutter nord for København
Dine primære arbejdsopgaver
Du får gode muligheder for at forme din rolle ud fra interesser og talenter. Dine opgaver vil for eksempel kunne være front-end udviklingsopgaver på kundeportal, intranet og hjemmeside, videreudvikling af vores mobil app, test- og deployment-automatisering, samt forefaldende udviklings- og supportopgaver.
Hvem er du?
Som udgangspunkt har du erfaring med et C-familie programmeringssprog (fx C# eller Java), webudvikling og relationelle databaser.
Vi ser gerne at du har erfaring med nogle af de følgende teknologier – eller er villig til at gøre en ekstra indsats i starten for hurtigt at få sat dig ind i dem (vi tilbyder kyndig vejledning):
- Front-end: HTML/CSS, JavaScript, ASP.NET MVC
- Back-end: C#, .NET, SQL Server
- Tools: Visual Studio, TFS, Resharper
Desuden forventer vi, at du har konkret projekterfaring (hobby- eller studieprojekter er OK), kan vise en demo af et dine projekter, samt forklare implementeringsprocessen.
Interesse for den finansielle verden vil være et plus men ikke et krav.
Lyder det som noget for dig?
Ansøgning samt eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Projektchef, Kristian Kristensen, kkr@assurewealth.dk.
Assure Wealth A/S
Gammel Strandvej 16
DK-2990 Nivå
klb@assurewealth.dk
